|
Standarddanse.
Latindanse.
Valsen startede som en gammel folkedans i
Østrig, og det
sydlige Tyskland. Vals betyder at dreje, og det
er netop
det, det hele handler om.
Der findes mange forskellige former for vals,
og på danse-
skolen begynder vi allerede tidligt med at lære
eleverne
Engelsk Vals. Dansen er langsom, og netop tempoet
gør
det let at lære teknikken. I Engelsk Vals er
grundfigurerne
baseret på diagonale mønstre. Dansen og dens
variationer
er elegante, og nogen vil måske ligefrem kalde
dem roman-
tiske, og det er netop, hvad musikken er.
De mere øvede elever lærer Wienervals, som er
en meget
hurtig dans, men kun med få variationer, idet man
således
kun danser fortløbende højredrejninger (som er
det letteste),
fortløbende venstredrejninger og så den helt
specielle
”Flicker”, som bevæger sig rundt på stedet både
højre og
venstre om, med et lille tjeck, stop, imellem for
at skifte
retning. Wienervals er den fejende flotte vals,
man forbinder
med store baller som f.eks. Wienerballet.
De danske danseskoler, DDD, har ligeledes en
tradition for
at holde de gamle danse og deres udførelse i
hævd, og netop
derfor er der også mulighed for at lære den fine
”Gammel Vals”,
hvor man tager udgangspunkt i de 5 positioner. Og
også den
lette ”Trip vals”, man kan bruge til lørdagsdans
kan læres.
Tilbage til top
Brudevals er ikke noget at være bange for.
Dansen er forholdsvis
let at lære, og med koncentreret undervisning kan
det læres i løbet
af ½-1 time. Oftest fungerer det på den måde, at
vi tilbyder
ene-undervisning, for at vi kan hjælpe jer til det
bedste resultat på
kortest tid.
Brudevalsen kan danses på flere måder. Der
findes teatervals med
små lette og vuggende trin, der er meget lette at
lære. Nogen danser
trip vals, og det er især folkedansere, der
kender denne form for vals,
Endelig er der wienervalsen, hvor vi blot drejer
mindre for at få det
glidende og rolige look med.
Tilbage til top
Quickstep er, som navnet antyder, en hurtig
dans.
Trinene er lette, og med øvelse bliver de nærmest
svævende over gulvet.
Dansen er bygget op over de to ældre danse,
Boston og
Onestep. Disse to danse dukkede op i USA i
slutningen
af det 19. århundrede, samtidig med at ragtime og
jazz-
musikken dukkede op. Dansen er bygget op over
gåtrin
frem på hæl, og chassétrin, som både danses med
samlede
fødder og krydsede fødder. Quickstep er, hvad vi
populært
kalder, standarddansens "champagne".
Quickstep danses på alle de "almindelige"
dansehold for
både børn og voksne, og specielt på voksenholdene
er den
populær, og nem at omsætte til brugsdans
(festdans).
Tilbage til top
Tangoen, der er overleveret gennem flere
generationer af
tangodansere, stammer fra Argentinas havne og
slum-
kvarterer. Dansen blev en fashionabel dans i
starten af
1900-tallet. Dansens grundvariationer er lette at
lære,
mens de snigende katteagtige bevægelser er lidt
sværere
at tilegne sig.
Tangoen adskiller sig væsentligt fra de andre
standarddanse,
idet den er mere dramatisk og staccato-agtig, og
holdningen
er mere kompakt, hvor herren er meget dominerende
og
specielt hans højre side er ledende (eller
dominerende).
Tango begynder vi på, når børnene behersker
den grundlæg-
gende teknik i vals og quickstep, og det er ofte
et spændende
møde med en helt ny og anderledes dans. På
voksenholdene
prøver vi allerede kræfter med den i slutningen
af den første
sæson.
Tilbage til top
Slowfox er nok den sværeste af
standarddansene. Den er rolig,
og er standarddanserens svar på Rumba.
Her kan vi vise teknikken i dens ypperste
form, og danse til den
dejligste musik.
Normalt underviser vi først børnene i slowfox
ret sent, mens de
voksne begynder på den allerede i løbet af den 3.
sæson.
På de voksne begynderhold læres lidt let slowfox som kan bruges til festbrug.
Tilbage til top
Cha cha cha musikken kommer oprindeligt fra
Cuba.
Den spilles i 4/4 dels takt, hvor tællingerne 1
og 3
er stærkt betonede. Cha cha cha er en glad dans,
og nok den mest populære af de latinamerikanske
danse hos både børn og voksne. Dansen er baseret
på en chassébevægelse, og allerede tidligt kan
man
begynde at lære Cha cha cha.
På danseskolen begynder børnene at lære Cha
cha cha
allerede på hold 3, og det er også en af de danse
voksne har glæde af at begynde med. Cha cha cha
er en af de fem latinamerikanske danse (også
kaldet
latin).
Tilbage til top
Herhjemme er det den cubanske rumba vi danser.
Rumba
er en meget intim dans med rolige kontrollerede
bevægelser.
Dansen er grundlæggende for de andre
latinamerikanske danse,
og er ofte turneringsdansernes yndling, da de her
kan vise
deres tekniske formåen, samtidig med at dansen
udtrykker
mange forskelligartede følelser.
For at blive dygtig til at danse rumba kræver
det en virkelig
god balance. Samtidig skal man have en god
kontakt og
dermed en god balance sammen med partneren. Mange
tror,
at man fører med hånden eller armen, men netop
rumba er den
dans, hvor man virkelig kan se, at der føres med
kroppen, idet
herren viser damen hvilken vej, hun skal bevæge
sig.
Rumba kan læres ret tidligt, men mange synes,
det er svært at
lære rytmen at kende, og bruge de rigtige
betoninger, men når
den først er der – så bliver man ikke til at
standse.
Tilbage til top
Jive er en swingdans. Musikken kommer
oprindeligt
fra USA, og grundtrinnet er opbygget af to
chassé-trin.
Jive er en meget populær dans på alle børne-
og
ungdomshold, hvor vi danser i et hurtigt tempo.
Også på alle voksenholdene danser vi jive, men
dog
noget langsommere - dette kaldes naturligt nok "slowjive".
På swingholdene indgår jive som en stor
bestanddel af
swingdansen, heri blandes også det, der kaldes
eastcoast-
swing og westcoastswing, jitterbug og hustle.
Specielt
hustle er meget let at lære, og er velegnet til
"festbrug".
Tilbage til top
Sambaen forbinder man uvilkårligt med
Brasilien og karneval i
Rio de Janeiro. Den originale samba er en
blanding af mange
slags danse og dansetrin.
På danseskolerne danser vi kun en af disse
spændende og
betagende rytmer. Musikken har to taktslag i hver
takt, med
det stærkeste tryk på det andet taktslag. Sambaen
er en meget
glad og udadvendt dans og velnok den mest
festlige af de latin-
amerikanske danse.
Når man skal lære at danse samba, er der to
bevægelser, der er
meget vigtige for at trinnene skal se flotte og
rytmiske ud. Den
første og letteste bevægelse kaldes Bounce. Det
er en bevægelse
i knæ og fodled, hvor man skiftevis bøjer og
strækker knæene.
Den anden er en speciel vippende hoftebevægelse.
Sambaen danser vi først, når børnene er blevet
større, men da
rytmerne er dejlige, har vi lavet en sjov lille
rytmedans, som børn
fra 6 år sagtens kan klare. På voksenholdene
plejer vi gerne at
lære lidt grundtrin, og hvis stemningen er til
det, kan vi sagtens
uddybe materialet.
Tilbage til top
Paso Doble kan lettest beskrives som
tyrefægterens dans.
Mange har fejlagtigt troet, at damen var tyren,
men den
myte må vi hellere aflive straks.
Herren er den stolte matador, og damen hans
røde kappe.
Dansen symboliserer matadorens opvisningsdans
efter tyre-
fægtningen. Han viser, hvordan han besejrede
tyren med
sit mod og sin kappe.
Dansetrinnene er egentlig ikke svære, idet de
fleste er gåtrin
og chassétrin. Dansen er meget præcis og kraftigt
betonet,
og det er måske netop grunden til, at vi
herhjemme glemmer
den lidt.
Desværre underviser vi kun i paso doble yderst
sjældent, og
oftest kun til turneringsbrug. Men voksne kan
sagtens lære
denne temperentsfulde dans. På hold 4 lærer vi
altid børnene
de første sjove forøvelser til paso doble på en
let og spæn-
dende måde.
Tilbage til top
Jitterbug er en speciel dansk udgave af
swingdansen,
heri blander vi også jive, eastcoastswing og
westcoastswing.
Dansen kom oprindeligt fra USA, og kan
sammenlignes
meget med jive, men i jitterbug må vi hoppe, mens
vi
danser trinene.
Dansen er meget populær på rock'n roll- og
jitterbug-
holdene, og man kan begynde at lære jitterbug
forholdsvis
tidligt - i modsætning til den noget sværere
rock'n roll.
Jitterbug og swing i det hele taget er godt
igang med at
få sin renæssance igen. Populariteten og
efterspørgslen er
stigende, og mange tænker sig tilbage til
20'ernes swing-
musik, og atter andre synes det er sjov motion.
Tilbage til top
Boogie er en speciel udgave af
swingdansen,
heri blander vi også jive, eastcoastswing og
westcoastswing.
Dansen kom oprindeligt fra USA, og kan
sammenlignes
meget med jive, men i boogie danses der både
slowboogie og fastboogie.
Tilbage til top
Rock'n Roll har været en populær dans siden
50'erne,
hvor den hurtige og temperamentsfulde musik
inspirerede
de unge til en ny og også noget farlig dans, hvor
kast
med damen var en af hovedingredienserne!
I dag har vi delt Rock'n Roll op i dans med
kast, og dans
uden kast. På danseskolen beskæftiger vi os mest
med
Rock'n Roll uden kast, men de øvede elever lærer
teknik
og forberedelse til det, der kaldes juniorkast,
hvor svær-
hedsgraden er mindre, men hvor teknikken kan
indlæres
roligt og uden farer, inden man forsøger sig med
større og
voldsommere kast. Musikken er meget medrivende og
spilles
i 4/4-dele, med 50 takter pr. minut (dvs. 200
taktslag pr.
minut).
Dansen kræver, eller giver selvsagt, god
kondition, og
appellerer meget til børn og unge.
Tilbage til top
Disco er nok den af modedansene, der
har overlevet længst.
Dette skyldes nok, at dansen er en fri dans,
hvilket betyder,
at den hele tiden er under udvikling, og netop er med
på tidens nye trends.
Musikken er tidens hotteste
discomusik, og de senere år har
den været meget techno præget.
Dansen
bygger på de grundlæg-gende principper i balletten
og jazzballet-ten,
dog har næsten alle trin,
det man kalder bounce, hvilket betyder små
lette vip i
knæene og i fodleddet.
Tilbage til top
Hip hop har været under stor udvikling siden
den kom frem sidst i
firserne. Fra at være aerobic-lignende med islæt
af Breakdance,
har den nu udviklet sig til en dans med uendelige
muligheder eks.:
Locking bevægelser (små præcise rykkende
bevægelser), boogie-
stilen (den bløde rullende bevægelse),
funk-stilen, med hurtige skift
i armenes og benenes positioner, breakdance med
gulvøvelser og
meget mere. Musikken er noget langsommere end
discoen, og kan
svinge lige fra den tunge hip hop med det strenge
sprog til den lette
poppede hip hop. Også reggaetoner bruges i denne
genre.
Hip hop kan læres tidligt, og på danseskolen
er det kombineret med
disco og showdance (læs nærmere under disco).
Tilbage til top
Salsaen er en spændende latinamerikansk dans,
som kort fortalt
kan indeholde næsten alle de latinamerikanske
dansearter i én.
Dansen er blevet mere og mere populær i
Danmark, hvilket sikkert
skyldes de dejlige rytmer og de intime dansetrin.
Salsa kan danses
alene, men vi danser det oftest i par, og det kan
også danses i
rundkreds, hvor man skifter partner.
Danseskolen har ikke hold i Salza, men vi kan undervise i det og vi bruger det
ofte til polterabends og sammenkomster.
Tilbage til top
Jazzballet bygger på principperne fra den
klassiske ballet.
På børneholdene bruger vi navnet showdance, da
eleverne ofte er
klædt ud i disse serier, og da de er meget
publikumsvenlige.
På de to voksne hold gør vi ekstra meget ud af
opvarmning og grund-
træning, og de senere år er vi blevet klar over
at bækkenbundstræning
er et must i undervisningen af voksne kvinder. På
eliteholdet gør vi en del ud af teknik og har øvelser
og spring over gulv.
På dameholdet torsdag aften, er det ikke
teknikken, der er det vigtigste.
Her bruges tiden til sjov dansemotion og samvær
og koncentration med
andre om et fælles mål. Det kræver ikke, at du
allerede kan danse, det
er jo netop det vi gerne lære dig.
Tilbage til top
Step er blot en fællesbetegnelse for
en masse forskellige danse,
der danses i hårde sko og oftest med beslag
under forfoden
og/eller under hælen.
På danseskolen har vi i mange år
undervist i den amerikanske stil,
som vi kender fra film med Fred Astaire og Gene Kelly.
Desværre dalede interessen for step i midten af
firserne.
Nu har det fået sin renæssance med den irske step,
som mange
kender fra de store flotte shows
”Lord of the Dance” og ”Riverdance”.
Den irske step er meget kendetegnende i
forhold til de andre, idet
at man ikke bruger sine arme, som ligger fast på
lænden. Trinnene
ser svære og hurtige ud, men indlæres de langsomt
og på den rig-
tige måde, får man hurtigt fat i de enkelte trin.
Herefter er det let
at sætte dem sammen.
Det giver god kondi, men det opleves ikke som
hårdt, da den kraf-
tige og rytmiske musik inspirerer til at
fortsætte. Som et ekstra
plus kan nævnes, at dansetrinnene får fat i de
helt rigtige punkter
på hofter og lår, hvilket især kvinder kan have
glæde af.
Det kræver ikke, at du har stepsko, for man
kan sagtens lære de
enkelte trin i sko med lædersåler, mens kondisko
med gummisåler
derimod ikke så velegnede. Hvis man bliver meget
glad for det, vil
det være en god idé at investere i sko med
beslag, og her kan vi
selvfølgelig hjælpe dig med at skaffe dem hjem.
Tilbage til top
|